1. Maj tale

1. MAJ TALE 2019
Hej Alle Sammen
Jeg er rigtig glad for at se jer alle sammen her i dag, og fordi I vil bruge noget af jeres kampdag på at høre
mig tale.
Mit navn er Martin, jeg er 23 år gammel og er til daglig lærerstuderende på seminaret her i Vordingborg.
Derudover er jeg også Folketingskandidat for Enhedslisten her i Vordingborg, hvilket også er grunden til,
at jeg holder den her tale for jer i dag.
Det jeg gerne vil tale med jer om, er fremtiden. Ikke bare fordi at fremtiden er sjovt og tale om, man kan
jo gætte på alt, hvad der sker i fremtiden, men fordi at fremtiden er det, jeg som politiker, hele tiden har i
tankerne.
Hvad skal vi gøre for at nedbringe antallet af stress ramte; i fremtiden? Hvad skal vi gøre for at forbedre
vores arbejdsmiljø og trivsel; i fremtiden? Hvad skal vi gøre for at forbedre forholdene på
erhvervsuddannelserne; i fremtiden? Hvad skal vi gøre for at sikre en værdig alderdom; i fremtiden?
Det er lige netop de her spørgsmål, som jeg godt kunne tænke mig at tale med jer om i dag. Fordi det er
de spørgsmål, som kommer til at definerer vores samfund som helhed i fremtiden. Hvis vi vil give et
sikkert og trygt velfærdssamfund videre til de kommende generationer, så er det de her spørgsmål, som vi skal have besvaret.
Lige netop de kommende generationer er også centrale i de her spørgsmål, og det siger jeg ikke bare
fordi, jeg har den alder, som jeg har, men fordi at det er de kommende generationer, der vil opleve
radikalt forringede vilkår i deres erhverv og deres levestandard generelt, hvis vi ikke tager fat, og gør det
nu!

Vejen til en bedre tilværelse findes gennem oplysning. Det var et mantra, der opstod i oplysningstiden, og som vi på venstrefløjen i mange år har taget til os, som var det vores eget. Derfor er det også helt centralt, at vi bliver ved med at udvikle vores uddannelsessystem og fremme mulighederne for at blive klogere bredt i vores samfund.
Vi har igennem de seneste år set hvordan der år efter år er blevet skåret ned på vores uddannelser,
hvordan uddannelserne på alle niveauer er blevet forringet, hvordan de ansatte over en bred kam er flygtet fra deres job i de offentlige uddannelsesinstitutioner og hvordan både de ansatte og eleverne er blevet mere og mere stressede og oplevet ringere og ringere trivsel.
Hvis vi ønsker en forbedret fremtid til gavn for os alle, er vi simpelthen nødt til at stoppe den her
udvikling! Det dur ikke, at vi bliver ved med at skære i den gren vi alle sammen sidder på, som det er
tilfældet med besparelserne på uddannelsesområdet.
For hvis vi forringer kvaliteten i uddannelserne for de kommende generationer, vil det ikke kun påvirke
nu og her, men også mange år ud i fremtiden. Lavere niveau på vores uddannelser fører til mindre skabt
værdi for samfundet i fremtiden, hvilket vil betyde et yderligere pres på vores velfærdssamfund.
Derfor skal vi ikke bare nøjes med at stoppe de hovedløse nedskæringer på vores uddannelser, men også geninvestere i vores uddannelser, så vi på sigt kan forhøje kvaliteten og niveauet, sikre en bedre trivsel, og sikre færre ansatte og elever med stress og andre psykiske lidelser, på grund af deres rolle i
uddannelsessystemet.
Derfor vil vi i Enhedslisten investere bredt i alle dele af vores uddannelsessystem. Vi vil sikre kortere
skoledage, med mere uddannet personale i folkeskolerne. Vi vil ansætte flere undervisere på
ungdomsuddannelserne, og give uddannelserne bedre fysiske rammer at arbejde i.
Vi vil sikre en praktikplads til alle i fremtiden, ved at forpligte både det offentlige og det private til at

oprette flere praktikpladser. Endelig vil vi tage et opgør med konkurrencementaliteten og målstyringen i
hele uddannelsessystemet, vi vil sætte en stopper for de vanvittige mængder af test, der i øvrigt slet ikke
virker, karaktererne og kontrollerne i uddannelsessystemet, sætte undervisningen fri og vende fokus
tilbage på læringen, ligesom det oprindeligt var tænkt.
Oprindeligt var vores uddannelsessystem nemlig ikke tænkt som et orgie af tests, vurderinger og
målstyringer, men en mulighed for at udvikle sig, for senere hen at bidrage til samfundet. Det er vi
kommet for langt væk fra, vi skal have uddannelserne tilbage til virkeligheden. Den virkelighed hvor
ansættelser ikke kommer an på om man har fået 4 eller 7, eller hvor godt du har klaret din PISA-test, men hvordan du er som menneske, og hvad du kan bidrage med.
Dette bidrag skal i dag gives på et arbejdsmarked, hvor presset bliver vildere og voldsommere dag for
dag. Der skal hele tiden løbes stærkere og mere. Der skal hele tiden produceres mere, og der er hele tiden nye stressfaktorer, der påvirker os.
I Danmark er der pt. ca. 35.000 DAGLIGE sygemeldinger grundet dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er
35.000 mennesker der hver dag ikke er i stand til at bidrage til samfundet, fordi de i bund og grund
arbejder, og lever, i et usundt, presset og ødelæggende miljø. Det bliver vi nødt til at tage et opgør med,
og det kan kun gå for langsomt!
Derfor har Enhedslisten i lang tid været fortaler for at nedsætte arbejdsugen til 30 timer, selvfølgelig uden at mindske indtægtsniveauet. En gennemførsel af en 30-timers arbejdsuge vil have en lang række af positive påvirkninger på vores samfund og vores tilværelse generelt.
Det vil betyde mere tid til at være sammen med vores familie og nærmeste, mere tid til at finde roen i
hverdagen, som gør os i stand til at yde mere, når vi så er på arbejde. Det vil betyde et dramatisk fald i
antallet af stresstilfælde, og det vil betyde, at der vil være job til flere i fremtiden.
Nogen vil måske mene, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre, at vi arbejder mindre end de 37 timer vi
gør nu, men det ved vi i Enhedslisten, at det kan. Det kan vi se på de forsøgs virksomheder rundt omkring i verden, der er lykkedes med 30 timers arbejdsugen. Det kommer naturligvis ikke til at ske fra den ene dag til den anden, men som et langt sejt træk, vi kan begynde i morgen, hvis viljen er der. Økonomien og planen er klar.
Det er også værd at bemærke, at det næste år er 30 års jubilæum for indførelsen af 37 timers arbejdsugen, der endeligt blev indfaset i 1990. I de sidste 30 år er der altså ikke pillet ved arbejdstiden. Hvis man går 30 år tilbage fra 1990 tilbage til 1960 vil nogen måske kunne huske, at arbejdstiden var på 45 timer dengang.
Med de teknologiske fremskridt der er sket over de sidste små 30 år, så er en 30-timers arbejdsuge ikke en umulighed, men et spørgsmål om prioritering, ligesom det tidligere har været i historien.

Selvom en 30-timers arbejdsuge vil kunne forbedre meget i vores samfund, vil det aldrig kunne ændre på, at vi på et tidspunkt også skal forlade arbejdsmarkedet, og lige meget hvornår eller hvordan vi gør det, så skal det kunne lade sig gøre på en værdig måde.
I dag ser vi nærmest dagligt hvordan syge, nedslidte og udbrændte mennesker, bliver tvunget til at skulle
forlade arbejdsmarkedet på en dybt uværdig måde, fordi systemet eller et dårligt arbejdsliv har tvunget
dem til det. Det kan vi som samfund simpelthen ikke være bekendt!
Hvis man igennem mange år har bidraget til samfundet, og til den velfærd vi alle sammen nyder godt af,
så er det også kun rimeligt, at man kan trække sig tilbage med godt helbred, og kan nyde de sidste,
forhåbentligt mange, gode år af ens tilværelse sammen med ens familie og venner.

Tilværelsen som pensionist må aldrig blive et spørgsmål om at leve i og med sygdom de sidste få år af ens liv, men et spørgsmål om at kunne nyde, at man igennem mange årtier har bidraget til samfundet, og dermed har optjent retten til at nyde en god tilværelse som pensionist.
Derfor har vi i Enhedslisten også præsenteret et pensionsudspil, der skal garantere, at man efter 40 år på arbejdsmarkedet har optjent retten til at trække sig tilbage, før man er helt eller delvist fysisk eller psykisk nedslidt. Samtidig vil vi også indføre en forbedret ret til nedsat tid for seniorer, som skal være muligt efter 35 år på arbejdsmarkedet og medlemskab af en A-kasse i 30 år.
Disse forslag skal ses også ses som tiltag der skal modarbejde den eksplosive udvikling i antallet af
mennesker der modtager sygedagpenge, eller indtager smertestillende for at kunne passe deres arbejde. Vi ønsker et arbejdsmarked for de mange der kan, mens at de der ikke kan, skal have muligheden for at leve en værdig tilværelse.
Jeg har igennem min tale snakket meget om tilværelsen for det enkelte menneske, og om vores samfund
som helhed.
Det er netop også disse to ting, som vi i Enhedslisten hele tiden har vores fokus på, og vil blive ved med
at fokusere på i fremtiden; at sikre den bedste tilværelse for det enkelte menneske, og at udvikle vores
samfund i fællesskab med hinanden, til gavn for os alle. For det er netop gennem udviklingen af
fællesskabet, at vi kan opnå de største ting her i verden.
Tak for ordet og fortsat god 1. maj til jer alle.