1. Maj tale

Hej alle sammen.
Godt at se jer alle sammen her i dag. Det er fedt at se, at det også kan lykkedes for os her i kommunen, at lave arrangementer på tværs af partierne, og at I gerne vil være med til at støtte op om de arrangementer. 1. maj er en af de vigtigste dage på året for venstrefløjen, og derfor skulle vi selvfølgelig også markere det her i Vordingborg.

Den her tale har bestemt ikke været den letteste at skrive af de taler jeg har holdt, både fordi det er første gang jeg taler til et 1. maj arrangement, men også på grund af de forhandlinger der har stået på de sidste mange måneder, og som kom til en afslutning her i weekenden.

Det at der blev fundet frem til et forlig er i sig selv en stor sejr for os alle sammen, for der er ikke nogen tvivl om, at med specielt det lockout varsel der blev udsendt, så ville konsekvenserne for vores samfund, hvis det var kommet til et sammenbrud, have været katastrofale.

Men samtidig så vi også, i efterdønningerne på lockout varslet, i de mange nødberedskaber der blev sat i
værk på vores kernevelfærdsområder, en virkelighed, som nok ikke havde vist sig lige så klart, uden det
enorme lockout varsel.

Her tidligere i april kom det nemlig frem, at 13.500 ud af de 16.500 sygeplejersker, der var udtrukket til
lockout, ikke ville nå dertil alligevel, de skulle nemlig bruges i nødberedskabet. I Region Sjælland var der
tale om 46% af de udtrukne til lockout, 13 afdelinger ud af 28 udtrukne afdelinger, der alligevel ikke
skulle rammes af lockout.

De her tal er ikke bare tal der fortæller os, at det danske sundhedsvæsen kræver mange varme hænder for at fungere. Det er også tal der siger os, at der i den grad mangler ansatte i vores sundhedssektor, og at der skal gøres noget ved det, NU!

I Enhedslisten Region Sjælland har vi længe kæmpet for at løse problematikkerne i vores sundhedssektor, der bl.a. indbefatter overbelægninger, for få ansatte, at de ansatte der er tilstede skal løbe urimeligt stærkt (og blive ved med at løbe endnu stærkere) og meget mere.

Hvis vi skal forbedre vores sundhedssektor i fremtiden er det selvfølgelig nødvendigt med øget
økonomisk prioritering af sundhedssektoren, men bestemt også at sætte den faglige viden fri.
Vi skal sætte den faglige viden fri fra Produktivitetskrav og Regnearkstilgangen, begge elementer i en
såkaldt ”moderne” og ”effektiv” ledelsesstil, der egentlig bare handler om at gøre det så billigt som
muligt, uden at have øje på kvaliteten.

Den faglige viden skal i stedet være i centrum for vores fremtidige sundhedssektor, ligesom det i øvrigt
skal være det på en lang række andre områder i vores samfund.

For jeg tror ikke på, at de tal vi så i nødberedskabet for sygeplejerskerne kun er et udtryk for tilstandene i
sundhedssektoren. Jeg kan overhovedet ikke se den lønfest, som Sophie Løhde gav udtryk for, i det
offentlige. Jeg kan tværtimod se en kæmpe gruppe af arbejdere i det danske velfærdssamfund, som skal
løbe stærkere og stærkere, for færre og færre penge.

Og netop den her problematik ser jeg i fremtiden, som værende en af de største problematikker i vores
samfund og statistikkerne er ikke uenig med mig. Stress er blevet, og har været i en årrække, en af de
mest udbredte folkesygdomme i Danmark. Det er jo fuldstændig katastrofalt.

Vi lever i et fantastisk velfærdssamfund, hvor der er så mange muligheder, og en regulær stressepidemi i
samfundet, burde aldrig være en problematik vi skulle bekymre os om. At det alligevel er tilfældet,
fortæller Enhedslisten og mig, at vi skal til at ændre på vores samfund, og vi bliver nødt til at starte i går
hellere end i morgen.

Det skal bl.a. ske ved at nedsætte arbejdstiden til 30 timer, der skal være mindre arbejde til den enkelte,
men arbejde til flere. Selvfølgelig skal det ske uden at gå ned i løn, der er allerede mange der lever på en
mindsteløn i vores samfund, og det tal skal ikke blive højere.

I Enhedslisten ved vi at 30 timers arbejdsuge er mulig, både økonomisk og praktisk, og vi tror på at det
kan være løsningen på rigtig mange sociale, sundhedsmæssige og psykiske problematikker i vores
samfund.

Det er klart, at vi kommer ikke til at gå direkte fra vores nuværende arbejdsuge, til at vi fra 1/1 indleder
en 30 timers arbejdsuge, men processen er klar til at blive indledt i morgen, hvis der er flertal for det, og
på sigt vil vi forhåbentlig kunne lave et arbejdsmarked, hvor det er fagligheden og arbejdsglæden der
dominerer hverdagen, i stedet for stress og jag.

Vi tror også på, at en af værktøjerne til at modarbejde det stigende antal af stress ramte, er at sikre
ordentlige arbejdsforhold for alle. Derfor synes jeg også det er rigtig ærgerligt, at der ikke kom en
arbejdstidsaftale for lærerne i forhandlingerne, og jeg håber inderligt, at der kommer en aftale, efter
kommissionen er færdig med sit arbejde, hvor arbejdstidsaftalen falder på plads.

Arbejdstidsaftalen er ikke kun vigtig, fordi jeg mener det skal være muligt for de ansatte at have
medbestemmelse på deres arbejdstider, men fordi jeg som udgangspunkt mener, at stor frihed skaber stor glæde.

Det gør sig ikke kun gældende når vi snakker om international politik eller i filosofiske diskussioner. Det
gør sig også helt lavt praktisk gældende, når man skal sammensætte en hverdag for den enkelte.
Og det er netop i sammensætningen af denne hverdag, at vi i Enhedslisten har et ønske om ikke bare at
sikre ordentlige arbejdsforhold for lærere og sygeplejersker, men for alle de offentlige ansatte i vores
velfærdssystem.

Vores velfærd er ikke bare noget vi skal være stolte af i vores land, men noget vi skal blive ved med at
værne om, og efter en tid med enorme nedskæringer på velfærden, bestemt også skal genudvikle.
Vores velfærd er ikke bare noget vi bruger et par gange om året, eller når vi nu lige har brug for hjælp til
det ene eller det andet, som højrefløjen ynder at beskrive vores velfærd som.

Vores velfærd er de gader vi går og cykler på, det er den uddannelse vi alle har adgang til, det er de bøger vi alle sammen kan låne på bibliotekerne, det er de institutioner der gør et fantastisk stykke arbejde for at tage hånd om, og udvikle, vores børn og unge. Det er essensen i vores samfund.

Som de fleste af jer ved, så er konsekvensen ved at fjerne essensen fra noget, typisk at indholdet mister
kvalitet, bliver til noget helt andet eller helt forsvinder. Det må vi aldrig lade ske med vores velfærdssystem.

Derfor er det nødvendigt at fortsætte kampen mod højrefløjen i deres evige kamp mod vores
velfærdssamfund, at fortsætte kampen fra overenskomstforhandlingerne og at blive ved med at prioritere vores velfærd. Det er det vigtigste vi har her til lands.

Tak for ordet.