Demokratiet i Danmark – En Statusopdatering

I Danmark har vi altid pralet med, at vi har et solidt og velfungerende demokrati. Dette begrunder vi ofte med den store politiske valgdeltagelse, den generelle interesse i at deltage i den politiske debat, og endelig det, at vi lever i en stat, hvor der er langt mellem korruptionssagerne, og hvor vi har en høj toleranceevne overfor hinanden. Jeg er overvejende enig i alle disse ting, men der er dog enkelte ridser i lakken, hvis man kigger dybere ned i vores samfund, og alle de statistikker, vi læner os opad. Så mit spørgsmål er i dag: Kan vi gøre det bedre?

Demokrati kræver deltagelse

Demokrati er ikke en styreform, hvor individerne i samfundet bare kan lade stå til og regne med, at samfundet fungerer optimalt. Demokratiet kræver deltagelse, og deltagelse kræver interesse. Interessen skulle gerne komme fra et ønske om at ændre samfundet til noget bedre, og dermed sluttes cirklen med, at man må deltage for at ændre på vores demokratiske samfund. Der er mange måder at deltage i demokratiet på: Man kan stille op til valg, man kan deltage i den politiske debat, eller man kan, som I alle snart skal til, deltage i valg. Den sidste vil jeg gerne kommentere på, som jeg også tidligere har gjort. Når I går op og stemmer, er det helt essentielt, at det er jer personligt, og jeres personlige vurdering, der afgører hvor krydset skal sættes! Det er selvfølgelig ikke forbudt at snakke med sine venner og familie om politik, men det er vigtigt at danne sin egen holdning ud fra de diskussioner man overhører/deltager i. Jeg er personligt i høj grad et produkt af mit miljø, men derfor har jeg stadig mine individuelle holdninger til mange forskellige emner (hvad I nok efterhånden har opdaget).

Vi bryster os tit af, at vi har en af verdens højeste valgdeltagelser, og at vi derfor må have et af verdens bedste demokratier. Disse to ting hænger ikke nødvendigvis sammen, for hvor mange af disse stemmer er så sat grundet andre ting end de politiske holdninger politikkerne har? Det er fuldstændig essentielt, at man danner sig et grundlæggende overblik i det til tider forvirrende politiske landskab, før man beslutter, hvor krydset skal sættes. Min bøn til jer alle er, at I vil stemme, ikke efter hvem der danser bedst, hvem der ser bedst ud, hvem der har været mest på TV, eller den I kender bedst. I skal stemme på den person, som I er mest enige med! Så demokratiet kræver deltagelse, men det kræver også velovervejet deltagelse!

Må alle så deltage?

Det korte svar er: Nej. Det oftest brugte svar er: Ja. Hvordan disse to ting hænger sammen, skal vi finde svaret på i vores til tider konservative kultur. I Danmark siger loven, at alle borgere over 18 år har ret til at stemme. Men hvad med dem, der er under 18?

Af forskellige omgange er det blevet diskuteret, hvorvidt valgalderen skal nedsættes til 16 år. Til det har jeg kun en ting at sige: Ja for dælen, ja! Jeg ser utroligt mange unge under 18, som deltager i politiske aktiviteter, hvilket for mig er grundlag nok til, at give dem ret til at deltage i demokratiet på formel vis. Et af de oftest brugte argumenter er, at de unge ikke er interesserede nok til at deltage ”rigtigt” i demokratiet, og derfor vil stemme på grundlag af irrelevante ting. Men som jeg tidligere har redegjort for, er det jo også tilfældet for en del af befolkningen over 18, og vi har (forhåbentligt) ikke nogen planer om at fratage dem stemmeretten, fordi de er uoplyste. Så hvorfor skulle folk, der er under 18, få smidt det argument i hovedet? Jeg er fuldstændig overbevist om, at der er stor forskel på mennesker alt efter hvor gamle de er, og at de største forskelle ligger i de første 20 år af ens liv, men personligt er jeg 100% sikker på, at når man er 16 år, så er man i stand til at træffe en beslutning om, hvem man er mest enig med i det politiske univers. Når man er 16, er man oftest startet på en erhvervsuddannelse, på gymnasiet eller noget lignende. Dette er i sig selv et stort valg, der er med til at påvirke resten af ens liv. Og hvis man er i stand til at træffe så afgørende valg, mener jeg også, at den lovgivende mangt må tro på de unge, og deres evne til at træffe beslutninger, der har et solidt grundlag, det værende politisk eller for dem selv.

Ridserne i lakken

Når vi kigger samlet på vores demokrati, er min vurdering, at vi har et godt demokrati, men at det helt klart godt kunne blive bedre. Ridserne i lakken er mest tydelige ved valgdeltagelsen og valgalderen. Den ene er i høj grad et personligt spørgsmål, den anden er i høj grad et statsligt spørgsmål, som jeg syntes er essentielt, at Christiansborg gennemfører hurtigst muligt. Så ja, vores demokrati kan helt klart blive bedre!