Ideologiernes kamp

I Danmark har vi aldrig rigtig oplevet den mest alvorlige form for politisk ekstremisme. I 40’erne viste vi, at vi ikke ville acceptere nazismen som fremtiden for det danske samfund, og gennem Den Kolde Krig viste vi, at vi heller ikke ville acceptere kommunismen som det fremtidige danske samfund. Heldigvis! Men hvordan er det danske politiske landsskab endt i dag, og hvordan ser fremtiden ud, hvis vi skal gøre os håb om et lidt bredere politisk spektrum?

Det danske landskab

I Danmark har vi altid slået på vores tolerance, vores fællesskab og vores evne til at tage sig af de svageste. Dette har også haft konsekvenser for de dominerende politiske ideologier i det danske samfund. I moderne tid, er der specielt to partier, der dominerer det danske Folketing: Venstre og Socialdemokratiet. Der har endda været perioder, hvor de resterende partier har været mere eller mindre ligegyldige. Det mener jeg ikke er en positiv udvikling for demokratiet at vende tilbage til. Det kan vi f.eks. se i USA eller England, der har såkaldte to-partisystemer. Specielt i USA ser vi store politiske problemer, der er med til at skade alle dele af samfundet. En sådan fremtid ønsker vi ikke i Danmark. Vi skal i stedet fokusere på en ”bred” fremtid, hvor der er plads til mangfoldighed og forskellighed. Vi skal acceptere, at der er mange forskellige partier med mange forskellige holdninger, for det er sådan, vi for alvor hylder og respekterer demokratiet. Men hvor ”bredt” er vores demokrati så egentlig i dag? Vi har en lang række af partier, som f.eks. Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, der alle deler mange mærkesager, og i den seneste valgperiode har indgået mange forlig sammen (til stor skade for de svageste i vores samfund). Udenfor denne ”kerne” ligger Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti (dog på hver sin fløj), som til tider deler mange holdninger med henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet, men som også formår at skabe afstand til de to partier med skarpe holdninger på specifikke områder. Endelig har vi de to mest ”ekstreme” partier, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, det ene i en historisk stor udvikling, det andet på vej til endnu en tur som støtteparti for V og K. Som ”bobler” kan nævnes Nationalpartiet og Alternativet. Noget, man hurtigt kan aflæse på denne ”hurtige” redegørelse, er, at vi i høj grad lider af det ”pragmatiske” syndrom i dansk politik; vi har en stor gruppe mere eller mindre ideologiløse partier, nogle få lidt mere ideologiske partier, og endelig to partier, hvor i hvert fald det ene må betegnes som ideologisk. Men er det også sådan, det fremtidigt skal se ud? Skal vi blive mere ideologisk bevidste, eller skal vi blive endnu mere pragmatiske?

Fremtidens ideologier

Personligt finder jeg det meget tiltalende, at et parti har et ideologisk princip/projekt, som man følger for at kunne sikre bedst mulige vilkår for flest muligt. Dette kan måske lyde meget socialistisk, men er det egentlig ikke i virkeligheden målet med alle ideologier, at så mange som muligt skal have det så godt som muligt? Det håber jeg bestemt! Men er det det fremtidige perspektiv, vi ser i dag? Bestemt ikke! Her ser vi nærmere en opblødning af ideologierne, til fordel for populisme, realpolitik, og andre uideologiske retninger. Dette kan i høj grad være ødelæggende for demokratiet, for hvis man ikke som parti har et sæt faste holdninger at pejle efter, hvordan skal man så vide om man er på rette kurs? Populisme og realpolitik kan begge to være fantastiske til at skrabe stemmer sammen og skabe politiske resultater (specielt politiske resultater uden de store konsekvenser), men sådan ser jeg bestemt ikke den bedste fremtid for vores samfund. Jeg syntes i stedet, at man skal kigge indad som individ, og så forsøge at følge hjertet og de overbevisninger, der gemmer sig dér. Vi skal ikke stemme efter dem, der giver os personligt flest fordele, eller dem, der forsøger at sælge os det bedst mulige produkt. Vi skal vælge dem, som tror på deres egen sag, og ønsker at kæmpe for den. Det er sådan, jeg gerne ville se fremtidens ideologier. Som bannerfører for deres idealer!