Ifølge Anders Andersen i Sjællandske 13. oktober er der sat en hel del initiativer i gang for at forbedre uddannelsesområdet i Vordingborg kommune. Det må dog konstateres, at der er blevet talt, skrevet, foreslået og gennemført ny initiativer i årtier, men status er ikke rigtig blevet ændret.
En del af problemerne skyldes givetvis sociale forudsætninger, som giver nogle af kommunens børn ringere modtagelighed for det liv og den læring, skolerne kan tilbyde, end flertallet af deres skolekammerater. Der er for mig ingen tvivl om, at der skal sættes ind her med iagttagelser af, hvorfor det fejler for disse børn, fulgt op af nogle særlige tilbud. Skolerne og børneinstitutionerne gør allerede meget for at motivere børnene, men måske mangler der særlig fokus på, hvilke socialpsykologiske mekanismer, der virker negativt for skolegangen. Når der bruges eksklusioner med særlig undervisning, skulle man tro, at der så også var lagt et relevant grundlag for at ændre på forholdene, men det er åbenlyst svært at få de sidste med, og i Vordingborg er de sidste en alt for stor gruppe.
Det er derfor nødvendigt med tidlige iagtagelser og tidlige samtaler med forældre, pædagoger og andre i børnenes omgivelser for at finde nye midler og veje til at øge disse børns motivation og ikke mindst nysgerrighed. Det sidste er en vigtig faktor for at trives i skolen. Over for dette står, at det kan være svært bare at træde ind i forældres liv og hverdag med snak og begreber, som kan blive fortolket som forsømmelighed, men så må der også her findes nye tilgange.
Tage Vestergaard