Vores folketingskandidat Ludmila Plenge Schütt var en af 1. maj hovedtalerne på Stars i Vordingborg. Vanen tro blev 1. maj kampdag afholdt sammen med SF, Socialdemokratiet og fagbevægelsen.
Læs hele talen
Arbejdernes Internationale Kampdag 2024
Tak fordi jeg måtte komme. Jeg hedder Ludmila og er folketingskandidat for enhedslisten. Og så er jeg 21 år gammel. Derfor er jeg en af de unge mennesker som man snakker så meget om – at vi mistrives, er pressede og stressede.Men det påstås at vi er verdens andet lykkeligste folk.
Men hvordan måler vi lykke? Når man laver de her lykkemålinger, spørger man simpelthen bare folk om de er lykkelige. Der bliver sendt spørgeskemaer ud, hvor man bliver spurgt hvor tilfreds man er med sit liv.
Imellem Indien og Kina ligger der et lille land der hedder Bhutan. Og hvor langt de fleste lande regner med BNP og tænker økonomisk vækst ind, når der skal laves politik, så arbejder de i Bhutan med BNL. Bruttonationallykke. Det er faktisk skrevet ind i deres grundlov. Hver gang der skal vedtages politik, er der et hold af eksperter der kigger på om forslagene kommer til at gøre borgerne lykkeligere. De spørger ikke bare befolkningen om de er lykkelige. De har lavet 9 områder med 33 parametre, som er målbare tegn på lykke. Hvert femte år bliver befolkningen interviewet om deres liv. Deres svar påvirker finansloven og den førte politik direkte.
Det bruger vi ikke her. Her tænker vores regeringen nærmest udelukkende på vækst. Altså af den økonomiske slags. Og det er altså selv når det betyder at tilsidesætte noget så vigtigt som klimahandling. Det er for eksempel lige blevet godkendt, at man nu må begynde at bore efter olie og gas i et nyt oliefelt i Nordsøen. Hejrefeltet. Mens det egentlig var meningen at vi skulle afslutte brugen af fossile brændsler.
Vi har gentagende gange få at vide at ”danskerne skal arbejde mere” og at ”det ikke skal være sjovt at gå på arbejde”. Vi ved, at med en 4 dages arbejdsuge, stiger produktiviteten faktisk – Det samlede resultat bliver simpelthen bedre. Vi har underligt nok mere overskud på arbejdet, når vi er der kortere tid. På trods af dette får vi ikke mere fri. Tværtimod. I har nok bemærket det, men sidste år afskaffede regeringen faktisk en helligdag. Den skulle vi have haft i fredags. Og nu har man ovenikøbet fundet ud af, at det ikke reelt giver den økonomiske effekt man regnede med. Ja, jeg er stadig lidt sur. Og desuden så mener jeg faktisk det burde være sjovt at gå på arbejde. I hvert fald det meste af tiden. Jeg tror nemlig på at vi bliver lykkeligere hvis vi arbejder lidt mindre, og synes det er sjovt når vi er der.
For præcis et år siden stod jeg i Nykøbing Falster og fortalte at jeg skulle starte på læreruddannelsen. Og nu er jeg startet! Jeg er rigtig glad for det. Men jeg synes også det er frustrerende. Mest fordi man sjældent har fri. Jeg vil jo allerhelst gerne være der, og lave mine opgaver ordentligt, og læse op, og forberede mig. Og tage denne her uddannelse seriøst. Men hvis jeg skal overleve, bliver jeg nødt til også at have et arbejde.
Men man får ofte at vide af ledertyper på uddannelsen, at det jo er et fuldtidsstudie. Hvilket giver god mening. Men det får jeg altså ikke flere penge af. Så derfor bliver jeg nødt til at arbejde når jeg kan, som ikke er så ofte igen. Jeg vil også gerne have tid til noget af det jeg godt kan lide at lave. For eksempel politik. Men hvis jeg skal nå det hele, bliver jeg stresset. Ikke lykkelig. Jeg ved at jeg ikke er den eneste. For hvis man kigger på hvor lykkelige unge under 30 er i Danmark. Ja så er vi faktisk kun det 5. lykkeligste land. Ja vi ligger stadig højt. Vi har det godt i Danmark. Det vil jeg ikke stå her og påstå at vi ikke har. Men det betyder ikke at vi ikke kan bestræbe os på at få det bedre. Hvis vi nu stoppede med at tale om SU som cafépenge, og i stedet talte om det som den investering i ungdommen det faktisk er, så tror jeg at det kunne være et skridt på vejen for at unge mennesker blev lykkeligere. For økonomien fylder meget hos os. Det kan jeg fortælle at det gør for mig og mine medstuderende, og en række undersøgelser viser det samme.
Oven i at det er hårdt og travlt at studere, så vil regeringen også have os til at blive hurtigere færdige, så vi kan komme ud på arbejdsmarkedet. Regeringen forkorter uddannelserne, så vi skal nå det hele på endnu kortere tid, og muligheden for faktisk at fordybe sig bliver taget fra os. Der bliver skåret i SU’en så vi ikke længere har mulighed for at vælge om, eller bruge lidt længere tid på vores uddannelse end planlagt. Der er ikke længere tid til at begå den mindste fejl.
Det bliver vi stressede af. Hverken lykkeligere eller dygtigere.
Der er efterhånden flere partier der snakker om at der skal ro på, at vi skal have mere tid til hinanden, til at slappe af, til at nyde at være her. Jeg synes vi kan lærer at Bhutan. Ikke at vi nødvendigvis skal implementere deres brug af BNL 1:1. Men det ville være fedt hvis de folkevalgte politikere tænkte befolkningens velbefindende og lykke ind i politikudvikling. For når vi alle sammen arbejder hårdt for at bidrage til samfundet, skal vi også have lov til at nyde det på den anden side. Vi skal have lov og tid til at være lykkelige.
