Svar til Bjørn Nørgaards indlæg Sjællandske 23. oktober

Enhedslisten støtter ikke Hjelm Bugt projektet

  • Af Martin Graff Jørgensen, Jørgensmindevej 10, 4793 Bogø By, KV-kandidat & Bestyrelsesmedlem Enhedslisten Vordingborg

Bjørn Nørgaard skriver i sit indlæg i Sjællandske d. 23. oktober, at Enhedslisten støtter op om projektet omkring en feriepark i Hjelm Bugt, og anklager os for at på den måde at tilsidesætte lokalbefolkningens og naturens interesser. Dette er IKKE tilfældet.

Vi har i Enhedslisten, siden projektet først blev præsenteret, været en skarp modstander af projektet, og har både i medier, til debatmøder og i Kommunalbestyrelsen, givet udtryk for vores modstand. Af alle de grunde, som Bjørn selv beskriver i hans indlæg.

Vi skal som politikere turde stå for en bæredygtig turisme, både i forhold til lokalbefolkningen og naturen, klimaet og miljøet, og vi skal turde at være progressive i vores turisme visioner for Vordingborg Kommune. En vision, der skal have udgangspunkt i de fantastiske natursteder, skønne scenerier og ikke mindst de mennesker, som gør hele vores kommune til et fantastisk sted at besøge, og hvordan disse kan bevares til gavn for både borgere og besøgende.

Vi er helt enige med Bjørn i alle hans betragtninger om bekymringerne ved Hjelm Bugt projektet, og er derfor kede af, at være beskrevet som en støtte til dette. Lad os i stedet sammen vise vores modstand mod ferieparker, og vores opbakning til en bæredygtig og visionær turismepolitik for Møn og resten af Vordingborg Kommune.