Straf og kriminalitet

Historisk set har der altid været individer i et samfund, der ikke har følt sig nødsaget til at følge de regler, som resten af samfundet har fastlagt, og som ikke accepterer følgerne af at bryde reglerne. Konsekvenserne for dem, der trådte uden for lovens rammer, har ændret sig meget gennem tiden. I denne tekst vil jeg fokusere på, hvordan vi gør vores samfund til et trygt sted, og hvordan vi skal håndtere dem, der træder ved siden af.

Kriminel; et fleksibelt begreb

Kriminelle og kriminalitet er spøjse begreber, for hvornår bliver man egentlig kriminel? Er det første gang, du cykler uden cykelhjelm, krydser for rødt, eller kører for stærkt på landevejen? Eller er det, når du begynder at tage andres ejendom og fratage andre deres frihed? I nogle lande vil de sidste eksempler ikke nødvendigvis være ulovlige, mens det første i nogle lande bliver straffet konsekvent. Det specielle ved begrebet kriminelle er, at det, som begreb, ofte medbringer nogle meget negative billeder, hvilket ofte gør, at vi ikke selv vil beskrive os på den måde. Men er vi ikke alle på den ene eller den anden måde kriminelle? Og hvis vi alle på et eller andet niveau er kriminelle, virker det så logisk at isolere og nedgøre kriminelle, som det moderne retssystem har som sit foretrukne middel? Eller skal vi i stedet vise os som de bedre mennesker, vise, at vi rent faktisk ikke ønsker, at historien kommer til at gentage sig?

Straf; Hvordan hjælper vi bedst folk?

Personligt mener jeg ikke, at fremtiden for kriminelle ligger i lange fængselsophold, eller deportation, fordi deres fætters oldeforældre flygtede til Danmark i tidernes morgen. Vi skal i stedet fokusere på rehabiliteringen af dem, som har trådt ved siden af samfundets moralske korrekte vej (der til tider ikke er særlig moralsk, se bare på Ferguson-hændelserne i USA). Vi skal ikke sætte dem længere i fængsel, for hvornår har “Så-Kan-De-Lære-Det-Metoden” sidst virket effektivt? Vi skal hjælpe dem til at se det forkerte i deres handlinger, og hjælpe dem ud af deres kriminelle løbebane, og skabe et plads i samfundet til dem. Det er klart, at der vil altid vil være nogen, der ikke ønsker hjælp, eller som viser sig ude af stand til at acceptere de restriktioner, vi som samfund ligger over alle mennesker. Det er klart, at disse mennesker kan vores samfund formodentlig ikke redde længere, men måske kunne vi have forhindret det? Vi har meget effektive, og mange forskellige, sociale institutioner, der på mange måder kan hjælpe folk til en bedre tilværelse, specielt når det kommer til børn og unge, og det er her, vi skal lægge vores fokus. Vi skal fokusere på at skabe de bedst mulige vilkår for børn og unge, for at forhindre at de i fremtiden vil vælge den kriminelle livsvej. Straf handler ikke om at få udløb for sin hævnlyst, men om at skabe et bedre samfund for hele fællesskabet.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

18 − 16 =